Hvad betyder vanære?

Vanære refererer til mistanke om eller beskyldninger om handlinger eller adfærd, der anses for at være skammelig, skammelig eller skandaløs. Det kan også henvise til tabet af ære, værdighed eller respekt i samfundet på grund af en persons skandaløse handlinger eller opførsel.

Sætninger med vanære

• Han følte en dyb vanære over at have svigtet sit løfte.
• Hendes handlinger bragte skam og vanære over hendes familie.
• Det var en stor vanære for holdet at tabe finalen på den måde.
• Han bærer stadig på følelsen af vanære efter sin dumme opførsel.
• At blive beskyldt for svindel er en stor vanære for enhver forretningsmand.
• De blev udstødt af samfundet og levede i skam og vanære.
• Hun forsøgte at redde sit ry og undgå vanære for enhver pris.
• At blive taget i løgn vil føre til stor vanære og tabt tillid.
• Vanæren ved at blive fyret foran kollegerne overskyggede alt andet for ham.
• De forsøgte at forsvare familiens ære og undgå enhver form for vanære.

Ord med samme betydning

• Skam
• Skyld
• Skrue
• Svigt

Ord med omvendt betydning

• Ære
• Respekt
• Værdighed
• Anseelse
• Hæder

Oprindelse

Ordet vanære stammer fra oldnordisk vanœra, hvor van betyder manglende eller tab, og œra betyder ære. Sammen betyder vanære dermed manglende ære eller tab af ære.