Hvad betyder væsen?

Væsen kan referere til en eksistens, enten fysisk eller åndelig, eller til ens grundlæggende natur eller karakter. Det kan også henvise til en person eller en ting, der besidder visse egenskaber eller karaktertræk.

Sætninger med væsen

• Hun besad et mystisk og dragende væsen.
• Dyrets væsen skabte frygt blandt de lokale.
• Hans rolige væsen gjorde ham til en pålidelig leder.
• Væsenet af en fremmedartet skabning blev set i skoven.
• Hans væsen var præget af dyb sorg og smerte.
• Væsenet af et spøgelse blev påstået at hjemsøge det gamle slot.
• Hun kunne fornemme det mørke væsen, der gemte sig i skyggerne.
• Hans charmerende væsen gjorde ham populær blandt vennerne.
• Væsenet af et uskyldigt barn strålede af renhed og uskyld.
• Hans væsen ændrede sig markant efter den tragiske hændelse.
• Hun forsøgte at forstå det komplekse væsen af menneskets sind.
• Væsenet af en ond ånd gjorde stedet uhyggeligt at opholde sig.
• Han studerede nøje væsenet af planter og dyreliv i regnskoven.
• Væsenet af et geni blev tydeligt i hans viden og opfindsomhed.
• Hun følte et nært bånd til væsenet af naturen omkring hende.

Ord med samme betydning

• individ
• skabning
• essens
• substans
• figur

“`

Ord med omvendt betydning

• Individ
• Personlighed
• Subjekt
• Entitet
• Skabning
• Organisme
• Væld
• Natur

“`

Oprindelse

Ordet væsen stammer fra oldnordisk vesæn, som betyder naturen eller det som er tilstede. Dette ord er sammensat af við (samme som moderne dansk med) og sæn (som kan oversættes til tilstedeværende). Sammen formår disse dele at skabe betydningen af noget, der er til stede eller eksisterer.