Hvad betyder ulejlighed?

Ulejlighed defineres som besvær, gener eller forstyrrelse forårsaget af en handling eller begivenhed. Det kan referere til en situation, hvor man bliver besværet eller forstyrret på en eller anden måde, hvilket skaber en vis form for bøvl eller besvær.

Sætninger med ulejligheden

• Det var en ulejlighed at skulle rydde op efter festen.
• Han undskyldte for den ulejlighed, han havde forårsaget.
• Det ville være en ulejlighed at gå hele vejen tilbage.
• Ulejligheden ved at reparere bilen var mindre end forventet.
• At vente i køen var en mindre ulejlighed end frygtet.
• De blev berørt af ulejligheden ved at miste deres bagage.
• Ulejligheden ved at skifte adresse var overstået hurtigt.
• Det var en ulejlighed at skulle skifte planer i sidste øjeblik.
• Vi beklager ulejligheden og håber på forståelse.
• En lille ulejlighed sammenlignet med de store problemer.
• At skulle stå i køen var den primære ulejlighed denne dag.
• Ulejligheden ved at skulle bære tunge kasser var stor.
• Vi beklager den opståede ulejlighed og vil gøre vores bedste for at rette fejlen.
• Ulejligheden ved at deltage i mødet var minimal.
• At skulle vente på toget var en mindre ulejlighed for dem.

“`

Ord med samme betydning

• Besvær
• Gener

Ord med omvendt betydning

• Anstrengelse
• Besvær

Oprindelse

Ordet ulejlighed stammer fra olddansk ulægliod, som er dannet af præfikset u- (negativt element) og ordet lægliod (besvær, besværlighed). Sammen betyder ordet altså noget i retning af manglende besvær, men i moderne dansk bruges det om noget, der kræver en indsats eller forårsager besvær eller gener.