Hvad betyder tabu?

Tabu refererer til et emne, handling eller praksis som anses for å være uakseptabelt, forbudt eller upassende på grunn av sosiale, kulturelle eller religiøse normer. Det kan være et sensitivt emne som folk unngår å diskutere offentlig, eller en handling som betraktes som skammelig eller umoralsk i en bestemt gruppe eller samfunn. Å bryte et tabu kan føre til konsekvenser som sosial utstøtelse eller fordømmelse.

Sætninger med tabu

• Det er et tabu at diskutere politik ved middagsbordet.
• I nogle kulturer er det stadig et tabu at tale om følelser åbent.
• At bryde tabuet om mental sundhed kan være en frigørende handling.
• Der er et tabu omkring at være single i en vis alder.
• At diskutere løn på arbejdspladsen er et tabu for mange.
• At tale om seksualitet med børn anses stadig som et tabu for nogle forældre.
• Nogle emner er tabu i visse religioner og kulturer.
• Det er et tabu at tale om døden og livets afslutning i mange samfund.
• At være etnisk tabu i nogle miljøer kan være isolerende.
• At diskutere psykiske lidelser kan være et tabu for mange.
• At have skjulte tatoveringer i visse samfund betragtes som tabu.
• At diskutere sexisme og kønsdiskrimination er et tabu emne for nogle.
• Visse faglige emner anses stadig for at være tabu at tale om offentligt.
• Det er et tabu at tale om økonomi og gæld i visse familier.
• Nogle tabuer er med til at skabe unødvendig skam og stigma.

“`

Ord med samme betydning

• forbudt
• uacceptabelt
• ikke tilladt
• socialt uacceptabelt
• skamfuldt
• uhørt
• fornærmende

Ord med omvendt betydning

• Kontroversielt
• Forbudt
• Tabulagt
• Censureret
• Afstumpet
• Stigma
• Forbudstegn
• Uoverskrideligt
• Begrænsende

“`

Oprindelse

Ordet tabu stammer fra det polynesiske ord tabu eller tapu, som betyder hellig, forbudt eller respekteret. Ordet blev først indført i engelsk fra 1777 og refererer til noget, der er forbudt eller uacceptabelt i en bestemt kultur eller samfundskreds.