Hvad betyder svans?

‎Svans refererer normalt til den lange, bølgede hale hos dyr, især hos visse arter af pattedyr og fugle. Svansen fungerer ofte som et organ til balance, hjælper med kommunikation, eller bruges til at udtrykke følelser og adfærd. Ordet svans kan også anvendes mere generelt til at henvise til noget, der ligner eller minder om en dyrs hale.

Sætninger med svans

• Katten logrede med sin svans, da den så sit legetøj.
• Hunden viftede ivrigt med sin svans, da den blev kaldt.
• Fuglen fløj elegant med sin lange svans strakt ud.
• Ræven gemte sig bag buskene med sin busket svans.
• Løven brugte sin svans til at balancere, mens den klatrede.
• Aben brugte sin svans til at svinge sig gennem trætoppene.
• Hvalen slog med sin svans mod vandoverfladen i et imponerende show.
• Krokodillen brugte sin svans til at skubbe sig frem gennem vandet.
• Flamingoen stod elegant og balancerede på ét ben med sin svans strakt nedad.
• Ulvemoren beskyttede sine hvalpe med sin store svans omkring dem.
• Giraffen brugte sin lange svans som en pisk for at skræmme fjender væk.
• Kænguruen hoppede afsted med sit unge i sin svanslomme.
• Anden dykkede under vandet og brugte sin svømmende svans til at manøvrere.
• Katten rensede omhyggeligt sin pels med sin bløde svans.
• Peacocken viste stolt sine farverige fjer på sin prangende svans.

Ord med samme betydning

• Hale
• Stjert
• Rumpe
• Førebein
• Stump

Ord med omvendt betydning

• næb
• front
• hoved

“`

Oprindelse

Ordet svans stammer oprindeligt fra middelalderen, hvor det blev brugt til at beskrive halen på dyr, især på hunde og katte. Ordet kommer sandsynligvis fra det gammelnordiske ord svǫns, som betyder drejning eller slange. Sidenhen er begrebet blevet brugt bredere til at beskrive enhver form for langstrakt hale eller bagdel på et dyr, og det bruges også i overført betydning om noget, der strækker sig ud fra bagenden eller enden af en genstand.