Hvad betyder strejke?
En strejke er en form for arbejdsnedlæggelse, hvor arbejdstagerne midlertidigt holder op med at arbejde som en protest mod arbejdsgiveren. Strejken kan være organiseret af fagforeninger eller andre arbejderorganisationer med det formål at forhandle bedre løn- og arbejdsvilkår eller protestere mod uretfærdige arbejdsforhold. Strejker kan forekomme i både den offentlige og private sektor.
Sætninger med strejke
- Buschaufførerne gik i strejke for bedre lønforhold.
- Strejken blandt lærerne satte skolens planer i fare.
- Medarbejderne strejkede i protest mod dårlige arbejdsforhold.
- Fagforeningen annoncerede en landsdækkende strejke.
- Strejken påvirkede produktionen og leveringen af varer.
- Medicinstuderende nedlagde arbejdet som en politisk strejkeaktion.
- Virksomheden forhandlede med fagforeningen for at undgå en storstrejke.
- Arbejdsgiverne tog retlige skridt mod den ulovlige strejke.
- Strejken varede i flere uger og forårsagede store økonomiske tab.
- Mange borgere støttede strejken i solidaritet med de strejkende.
- Det nationale jernbaneselskab annoncerede en varslet strejke.
- Konflikten blev bilagt gennem forhandlinger, og strejken blev afværget.
- Politiet blev kaldt ind for at håndtere de strejkende demonstranter.
- Strejken fik opmærksomhed i medierne og skabte debat om arbejdsvilkår.
- De strejkende arbejdere holdt protester foran virksomhedens hovedkontor.
Ord med samme betydning
- Protest
- Lockout
- Arbejdsnedlæggelse
- Boikot
- Work stoppage
“`
Ord med omvendt betydning
- Arbejdsnedlæggelse
- Protestaktion
- Lockout
- Boycot
- Standsning
“`
Oprindelse
Ordet strejke har sin oprindelse i det svenske og danske sprog. Det stammer fra det svenske ord strejk, som betyder slag eller kamp. Ordet blev senere adopteret af andre sprog, herunder dansk, norsk, tysk og engelsk, og fik betydningen af en organiseret arbejdsnedsættelse som følge af en konflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.