Hvad betyder stille?

Stille beskriver fraværet af lyd, støj eller bevægelse, og refererer ofte til en tilstand af ro eller fred. Det kan også betyde at være rolig, afslappet eller uden aktivitet.

Sætninger med stille

• Hun satte sig stille ned og lukkede øjnene.
• Stemningen var stille og rolig i kirken.
• Natten var stille, kun afbrudt af fjern hundegøen.
• Én efter én listede de stille ned ad trappen.
• Regnen faldt stille og blidt mod ruden.
• Livet på landet var præget af stille dage og rolige nætter.
• Han talte stille, så ingen andre kunne høre det.
• Byen virkede stille og forladt i de tidlige morgentimer.
• Dyrene gik stille gennem skoven for at undgå opdagelse.
• Stemmen bagved ham lød stille og truende.
• Pludselig blev det helt stille, og alle holdt vejret.
• Der lå en stille forventning i luften, som alle kunne mærke.
• De gik stille og fredeligt hånd i hånd langs stranden.
• Stilheden omkring søen var næsten trykkende.
• Stjernerne skinnede klart på den stille nattehimmel.

Ord med samme betydning

• rolig
• tavs
• saglig
• fredelig
• ubevægelig
• stum

“`

Ord med omvendt betydning

• Rummelig
• Larmende
• Urolig
• Travl
• Hektisk
• Støjende
• Aktiv
• Livlig

Oprindelse

Ordet stille stammer fra det oldnordiske ordet stilla, som betyr å legge seg ned eller roe seg ned. Dette ordet kan spores tilbake til det urgermanske ordet stilno, som hadde betydningen rolig eller fredelig. Så etymologisk sett refererer ordet stille til å være i en tilstand av ro, fred og fravær av støy eller uro.