Hvad betyder snakkesalig?

At være snakkesalig betyder at være tilbøjelig til at tale meget eller meget snakke i forskellige situationer. Det kan beskrive en person, der har en tendens til at være meget ordkraftig eller tale meget.

Sætninger med snakkesalig

• Hans snakkesalige natur gjorde ham til et hit på fester.
• Den snakkesalige sælger kunne overbevise enhver om at købe noget.
• Hendes snakkesalige personlighed gjorde hende populær blandt vennerne.
• Den snakkesalige professor kunne tale i timevis om sit forskningsområde.
• Det var svært at få et ord indført i den snakkesalige diskussion.
• Han var så snakkesalig, at han endte med at afsløre alle sine hemmeligheder.
• Der var altid liv og glade dage, når den snakkesalige tante kom på besøg.
• Den snakkesalige politiker kunne tale sig ud af enhver situation.
• Det var som om den snakkesalige nabo aldrig havde brug for at trække vejret.
• Den snakkesalige teenager kunne tale om alt og ingenting hele dagen.
• Klassens snakkesalige lærer havde en evne til at fange elevernes opmærksomhed.
• Hun var så snakkesalig, at hun endte med at afsløre alle sine planer.
• Lokalområdets snakkesalige postbud vidste alt om alle og delte gerne ud af sladder.
• Den snakkesalige kollega kunne få selv den mest stille person til at blive en del af samtalen.
• Det var altid hyggeligt at tilbringe tid med den snakkesalige bedstefar, der havde mange historier at fortælle.

Ord med samme betydning

• Talefør
• Ordgyldig
• Ordfyldig
• Ordflom
• Snaksom
• Verbalt udadvendt

Ord med omvendt betydning

• Tavs
• Rundhåndet
• Lukket
• Stille
• Reserveret

Oprindelse

Ordet snakkesalig er dannet av det norske ordet snakke og det latinske ordet salix, som betyr bølge eller bevegelse. Ordet snakkesalig brukes for å beskrive noen som har en tendens til å snakke mye og uavbrutt, på en flytende og uavbrutt måte, nesten som om det er en bølge av ord som strømmer ut av munnen deres.