Hvad betyder sjuft?
Sjuft er et gammelt ord som brukes for å beskrive en person som er udugelig, skurkaktig eller lovløs. Ordet kan også brukes for å beskrive en person som er arbeidssky eller lat. Det brukes ofte i en nedsettende sammenheng for å beskrive en person med dårlige egenskaper eller atferd.
Sætninger med sjuft
- Den lille sjuft stjal æblerne fra haven.
- Naboen beskyldte ham for at være en sjuft.
- Sjuften forsøgte at undslippe politiet, men blev fanget.
- Han blev kendt som byens mest berygtede sjuft.
- Det var tydeligt, at han ikke kunne stole på den listige sjuft.
- Han opførte sig som en ægte sjuft, da han forrådte sine venner.
- Lad os holde øje med den mistænkte sjuft.
- Han prøvede at retfærdiggøre sine handlinger som en sjuft.
- Sjuften havde et luskende udtryk i øjnene.
- Byen var plaget af en bande af sjufter.
- Han pralede åbent med sine sjuftede handlinger.
- Politiet satte en fælde for sjuften.
- Han blev udvist fra landsbyen som en farlig sjuft.
- Sjuften havde en skummel fortid, som han forsøgte at skjule.
- Med sin raffinerede opførsel kunne man slet ikke se, at han var en sjuft.
Ord med samme betydning
- Skurk
- Bandit
- Kriminel
- Forbryder
- Slyngel
- Galning
- Lømmel
Ord med omvendt betydning
- Skurk
- Forbryder
- Slyngel
- Kriminel
- Bandit
Oprindelse
Ordet sjuft har en gammelnorsk opprinnelse og stammer fra norrønt språk. På norrønt var ordet sjuft brukt for å beskrive en person som var uskikkelig, frekk eller sleip. Ordet har siden blitt brukt i norsk språk for å beskrive en person som oppfattes som upålitelig, utspekulert eller uærlig.