Hvad betyder performativ?

Performativ refererer til noget, der ikke blot beskriver en handling, men også udfører eller realiserer den handling samtidig med at den tales. Dette koncept inden for sprogfilosofi blev introduceret af den amerikanske filosof J.L. Austin og udviklet af filosoffen Judith Butler. Når noget er performativt, skaber det en ny virkelighed gennem handlingen med at sige det, så det derved bliver en aktiv handling i sig selv.

Sætninger med performativ

Det performativt handlingsaspekt er afgørende for teaterproduktioner.
Hun udtrykte sine følelser gennem en performativ dans.
Samtalen var præget af mange performativiteter og rollespil.
Det er vigtigt at forstå det performativt potentielle i et kunstværk.
Læreren brugte performativ undervisningsteknik for at engagere eleverne.
Virksomheden søgte en medarbejder med performativ kompetence.
Performancekunstneren udforskede grænserne for det performativt mulige.
Han analyserede den performativt konstituerede identitet i samfundet.
Teaterstykket var fyldt med performativ symbolism og gestikulation.
Ritualet havde en dybt performativ virkning på tilskuerne.
De anvendte performativ talehandling for at skabe en forandring.
Hendes performativitet på scenen fangede publikums opmærksomhed.
Musikvideoen blev berømt for sin visuelle og performativ æstetik.
Performativitet er en vigtig del af kunstnerisk udtryk og kommunikation.
At forstå det performativt kommunikative handler om at se ud over ordene.

Ord med samme betydning

udførende
handlende
handlingsorienteret
eksekverende
gennemførende

Ord med omvendt betydning

Handlingsorienteret
Opførselsbaseret
Skuespillende
Udførende
Handlingsskabende

“`

Oprindelse

Ordet performativ stammer fra det latinske ordet performativus, som er dannet af roden per- (som betyder igennem eller fuldstændigt) og verbet formare (som betyder at danne eller at skabe). Sammensat betyder performativ derfor noget i retning af som fuldfører eller udfører en handling gennem sin form eller struktur.