Hvad betyder melankolsk?

At være melankolsk indebærer at være præget af en dyb og trist stemning, ofte med en følelse af nostalgi eller savn. Det kan beskrive en tilstand af nedstemthed, eftertænksomhed og sentimentalitet.

Sætninger med melankolsk

  • Hans melankolske øjne spejlede fortidens savn.
  • Den melankolske musik fik tårerne til at trille ned ad hendes kinder.
  • En melankolsk stemning hang over det gamle forladte hus.
  • Sommeraftenen var fyldt med en melankolsk skønhed.
  • Hans melankolske sind prægede alle hans digte.
  • En melankolsk tone rungede igennem hele koncertsalen.
  • Bag hendes smil gemte sig en melankolsk sjæl.
  • Nattens melankolske stilhed fyldte rummet.
  • En melankolsk solnedgang malede himlen i gyldne nuancer.
  • Lyden af bølgerne kastede en melankolsk stemning over stranden.
  • De melankolske efterårsfarver fyldte skoven med en særlig atmosfære.
  • Hans melankolske fremtoning skjulte en dyb sorg.
  • Et melankolsk blik ud i horisonten mindede ham om tabet af en elsket.
  • Regnen trommede en melankolsk rytme mod vinduet.
  • Hans skrøbelige stemme lød melankolsk over det tomme rum.

Ord med samme betydning

  • Trist
  • Melankolisk
  • Bedrøvet
  • Depressiv
  • Nedstemt

Ord med omvendt betydning

  • Glædesløs
  • Nedtrykt
  • Bedrøvet
  • Modløs
  • Trist

Oprindelse

Ordet melankolsk stammer fra oldgræsk melankholia, dannet af ordene melas (betyder sort eller mørk) og kholḗ (betyder galde). Ordet blev brugt i oldtidens medicin til at beskrive en tilstand af sort galde, som man troede kunne påvirke en persons temperament og humør. I dag bruges ordet melankolsk til at beskrive en tilstand af tristhed, eftertænksomhed og melancholia.