Hvad betyder manér?
Manér refererer til en persons måde at opføre sig på eller handle på, typisk karakteriseret ved et bestemt sæt af dyder eller adfærdsmønstre. Det kan også henvise til en persons stil eller fremtræden, især i forbindelse med elegance eller god smag.
Sætninger med manér
- Hun spiste sin mad med god manér.
- Det er vigtigt at opføre sig ordentligt og have gode manérer.
- Han hilste på sin chef på en høflig manér.
- Man bør behandle andre med respekt og god manér.
- Det er ikke acceptabelt at opføre sig på den måde, det er helt uden manér.
- Man kan sige meget om en person ud fra deres manér.
- Hun talte på en stille og behersket manér.
- En gentleman opfører sig altid med manér overfor kvinder.
- Det er vigtigt at have god bordmanér under middage.
- Nogle mennesker mangler helt ligefremme manérer.
- Det er vigtigt at lære børnene gode manérer tidligt i livet.
- Han klædte sig altid i pæne manér til arbejde.
- Man bør takke for gaverne på en passende manér.
- Hun reagerede på situationen på en elegant manér.
- Respektfuld kommunikation er nøglen til gode manérer.
Ord med samme betydning
- Stil
- Fremtoning
- Væremåde
- Opførsel
- Adfærd
Ord med omvendt betydning
- Opførsel
- Stil
- Benlyn
- Fornemhed
- Holdning
Oprindelse
Ordet manér stammer fra det franske ord manière, der i sin tur kommer fra det latinske ord mānus, som betyder hånd. Ordet manér refererer oprindeligt til en persons måde at udføre eller handle på, ofte i betydningen af at være høflig eller præsentabel.