Hvad betyder konstant?

Konstant refererer til noe som holder seg uendret eller uforanderlig over tid. Det kan være en verdi, egenskap eller tilstand som ikke endres eller varierer. Konstanter blir ofte brukt innen matematikk, fysikk og andre vitenskapelige fag for å representere faste verdier i ulike ligninger og formler.

Sætninger med konstant

• Temperaturen var konstant hele dagen.
• Hun blev konstant mindet om sit tab.
• Intensiteten af lyset var konstant under hele eksperimentet.
• Lægen anbefalede at holde blodtrykket konstant.
• Han arbejdede konstant for at forbedre sine evner.
• Vinden blæste konstant gennem trætoppene.
• Koncentrationen skal holdes konstant under testen.
• Støjen fra vejen var konstant irriterende.
• Hun forsøgte konstant at undgå at blive set.
• Farven på væggen forblev konstant trods sollys.
• Kvaliteten af produktet skal være konstant høj.
• De konstante skift i vejret gjorde det svært at planlægge udendørs aktiviteter.
• Den tikkende urr lyd var konstant i baggrunden.
• Det er vigtigt at opretholde en konstant hastighed under kørsel.
• Han følte sig konstant overvældet af deadlines.

Ord med samme betydning

• Stadig
• Vedvarende
• Konsekvent
• Kontinuerlig

Ord med omvendt betydning

• Vekslen
• Vekslende
• Ustadig
• Variable
• Omskiftelig
• Vekslende
• Foranderlig
• Ubønhørlig

Oprindelse

Ordet konstant stammer fra det latinske ordet constans, som betyder vedvarende eller stabil. Det kommer fra sammensætningen af præfikset con- (som betyder sammen eller med) og adjektivet stans (som betyder stående eller fast). Samlet set refererer konstant altså til noget, der forbliver uændret eller vedvarende over tid.