Hvad betyder konsistens?

Konsistens refererer til evnen til at være ensartet, stabil og pålidelig i adfærd, præstation eller egenskaber. Det indebærer også at have en harmonisk eller passende sammenhæng eller balance mellem forskellige elementer.

Sætninger med konsistens

• Konsistensen af dejen var perfekt for at forme pandekager.
• Det er vigtigt at have konsistens i træningsrutinerne for at opnå resultater.
• Konsistensen af produktet var cremet og glat.
• Opskriften kræver en konsistens, der er let at sprede.
• Malingen havde en god konsistens, der gjorde den nem at påføre.
• Det er afgørende for en succesfuld restaurant at opretholde konsistens i madlavningen.
• Bygningens design blev rost for sin konsistens med omgivelserne.
• Han arbejdede hårdt for at opretholde konsistensen i sit arbejde.
• Det kræver en vis konsistens i beslutningstagningen for at lede effektivt.
• Jeg var imponeret over konsistensen af hendes præstationer.
• Konsistensen af dataene var afgørende for nøjagtigheden af resultatet.
• Opskriften kræver en konsistens, der er hverken for tyk eller for tynd.
• Det er vigtigt at have konsistens i vægttabsmetoderne for at opnå succes.
• Bilen havde en jævn konsistens i accelerationen.
• Hensynet til konsistensen af strukturen var afgørende under byggeriet.

Ord med samme betydning

• beskaffenhed
• karakter
• homogenitet
• fasthed
• struktur

Ord med omvendt betydning

• Uensartethed
• Varierende
• Uberegnelig
• Vekslende
• Varians

Oprindelse

Ordet konsistens stammer fra det latinske ordet consistentia, som betyder fasthed eller stabilt tilstand. Consistentia er dannet af præfikset con- (sammen) og verbet sistere (at stå eller at forblive). Sammenlignet med den latinske definition refererer begrebet konsistens til sammenhængen, ensartetheden og pålideligheden af noget, enten det er en substans, en idé eller en handling.