Hvad betyder kælling?

Kælling er et dansk slangudtryk, der bruges nedladende og groft om en kvinde, ofte med negativt eller nedvurderende konnotationer. Det kan også bruges som en skældsord eller en vulgær betegnelse for en kvinde, der opfattes som ubehagelig eller irriterende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at brugen af dette udtryk kan være stødende og respektløst.

Sætninger med kælling

• Den dumme kælling skændte mig offentligt.
• Hun er en rigtig kælling, altid brokker sig over ingenting.
• Kællingen nægtede at dele sin kage med mig.
• Han kalder hende altid en kælling, når de to skændes.
• Der er en gammel kælling, der bor alene på vejen.
• Kællingen råbte og skreg foran alle i supermarkedet.
• Min nabo er en kælling, der altid taler dårligt om andre.
• Jeg blev chokeret over, hvor kællingagtig hun kunne være.
• Kællingen smilede falskt og prøvede at være sød.
• Han kaldte hende en kælling, før han stormede ud af rummet.
• Den gamle kælling brugte sit skælmske smil for at narre os alle.
• Kællingen bag disken var ikke venlig overhovedet.
• Min chef talte til mig som om jeg var en kælling.
• Kællingen med den skingrende stemme ødelagde stemningen.
• Jeg gider ikke at bruge tid sammen med sådan en kælling.

Ord med samme betydning

• Tyr
• Løve
• Bøf
• Steg

Ord med omvendt betydning

• tøs
• bitch
• søren
• hunmon
• kvinde

Oprindelse

Ordet kælling stammer fra det gammeldanske ord kælla, som betyder en gammel og styg kvinde. Ordet blev brugt i middelalderen og havde en negativ betydning, der beskrev en kvinde som ondskabsfuld eller kløgtig på en skadelig måde. I dag bruges ordet kælling stadigvæk som en nedladende betegnelse for en kvinde, der opfattes som ubehagelig eller manipulerende.