Hvad betyder hul?

Hul refererer til et tomt eller tomrum inden i noget, der er indholdsløst eller tomt i sig selv. Det kan også henvise til en åbning eller passage i noget, der tillader noget at passere igennem. Ordet hul kan anvendes i både konkrete og mere abstrakte sammenhænge.

Sætninger med hul

• Der var et dybt hul i vejen, som gjorde det farligt at køre forbi.
• Hunden gravede et stort hul i haven for at gemme sit legetøj.
• Han faldt ned i et mørkt hul og kunne ikke se en vej ud.
• Hullet i sokken var så stort, at han måtte smide den ud.
• Arkæologerne opdagede et gammelt gravehul under udgravningen.
• Den gamle vel sidder og strikker ved pejsen med et hul i hendes sok.
• Vinduet var knust, hvilket efterlod et stort hul i væggen.
• Det sorte hul i rummet sugede alt lys og energi til sig.
• Det store hul i jorden var fyldt med vand efter regnen.
• Der var et hul i historien, hvor vigtige oplysninger manglede.
• Hullet i tænderne gjorde det svært for ham at tygge maden ordentligt.
• Havets bølger skyllede sand ind i hulrummet mellem klipperne.
• Det tomme hul i hans hjerte kunne kun fyldes med ægte kærlighed.
• Hullet i taget lod regnvandet dryppe ned på gulvet i stuen.
• Det lille hul i ballonen fik den til at miste luft og falde ned på jorden.

Ord med samme betydning

• Åbning
• Tomrum
• Indhak
• Rum
• Fordybning

Ord med omvendt betydning

• åbning
• skakt
• fordybning
• tomrum
• dybning

“`

Oprindelse

Ordet hul stammer fra oldnordisk hola og oldengelsk hol. Disse tidlige former af ordet betød simpelthen en fordybning i jorden eller en hulning. Senere har ordet udviklet sig til at betyde et tomt rum eller åbning, både bogstaveligt og i overført betydning.