Hvad betyder horisont?

Horisonten refererer til den tilsynelatende linje hvor jorden og himmelen møtes når man ser ut i det fjerne. Ordet brukes også metaforisk for å beskrive begrensningen av ens kunnskap, perspektiv eller ambisjoner.

Sætninger med horisont

• Blikket hviler stille på horisonten, hvor havet møder himlen.
• Den gyldne sol forvandler horisonten til et maleri af farver.
• Eventyret kalder fra den fjerne horisont.
• Horisontens silhuet tegner sig mod den brandrøde aftenhimmel.
• Vinden suser over stepperne, og horisonten synes uendelig.
• På den græsgrønne bakketop kan man skue ud mod horisonten.
• Et skib forsvinder langsomt bag horisonten og ud i det ukendte.
• Horisontens linjer smelter sammen i det fjerne.
• Solen stiger op over horisonten og markerer en ny dag.
• Tågen hænger tungt over horisonten og skjuler det fjerne land.
• Drømmen om eventyr venter bag horisonten.
• Det blå hav strækker sig mod horisonten og giver ro i sindet.
• De gamle træer spejler sig i horisontens spejlblankede vand.
• Horisontens kant skærpes af den skarpe vind fra nord.
• Stjernerne titter frem bag horisontens mørke skyer.

Ord med samme betydning

• Vidde
• Udsyn
• Horisontale linje
• Horizon

Ord med omvendt betydning

• Horisontal
• Vandret
• Lodret
• Udsyn
• Himmelrand

“`

Oprindelse

Ordet horisont stammer fra latin horizontem eller horizon, som igjen kommer fra gammelgresk horizon som betyr grenselinje, avgrunn. Ordet er dannet av adjektivet horizontes som betyr avgrensende, balansert. Den opprinnelige betydningen av ordet refererte til den synlige grenselinjen der himmelen møter jorden.