Hvad betyder hævn?

Hævn kan defineres som handlinger eller strategier udført med det formål at straffe, skade eller gengælde en person eller gruppe, som man mener har forvoldt skade, ondt eller uret imod en selv. Hævn kan være motivet bag handlinger såsom at ødelægge en persons ry, angribe dem fysisk eller på anden vis søge at genoprette en form for retfærdighed ved at give igen for en skade eller krænkelse. Hævn adskiller sig fra retfærdighed ved at være drevet af følelser som vrede, smerte eller ønsket om at genoprette balancen i en relation.

Sætninger med hævn

• Hun planlagde sin hævn i det skjulte.
• Hævn er bedst serveret kold.
• Han spekulerede på, hvordan han kunne få sin søde hævn.
• Et hjerte fuld af hævn kender ingen fred.
• Han ønskede at hævne sig for den uretfærdighed, han havde oplevet.
• Hun nød følelsen af hævn, da hun endelig fik sin chance.
• Han svor at tage hævn over dem, der havde såret ham.
• Vinden af hævn blæste i hendes sind.
• Der er en vis tilfredsstillelse i at udføre hævn.
• Hævn er en bitter frugt, men nogle gange den eneste løsning.
• Der var et glimt af tilfredshed i hendes øjne, da hun endelig fik sin hævn.
• Hans tanker var fyldt med hævn og begær.
• At hævne sig på andre vil aldrig fjerne smerten inden i.
• I enden af vejen for hævn ligger kun tomhed.
• Man skal være forsigtig med at vælge hævn som sin vej, for den fører sjældent til lykke.

“`

Ord med samme betydning

• Gengældelse
• Hevn
• Retsfølelse
• Revanche
• Vendetta

Ord med omvendt betydning

• Gengældelse
• Retsfølelse
• Hævntørst
• Vendetta
• Oprejsning

Oprindelse

Ordet hævn stammer fra det gamle nordiske sprog, hvor det havde betydningen at hævne eller at få hevn. Ordet kan også spores tilbage til oldnordiske hefna og oldengelske hæfn, begge med lignende betydninger. På tysk kaldes hævn Rache, som også har en lignende etymologisk oprindelse.