Hvad betyder genert?

At være genert betyder at være tilbøjelig til at føle sig usikker, nervøs eller tilbageholdende i sociale situationer. En genert person kan have svært ved at deltage i samtaler, møde nye mennesker eller tage initiativ til interaktioner. Generte personer foretrækker ofte at være i baggrunden og undgår at tiltrække for meget opmærksomhed på sig selv.

Sætninger med genert

• Den generte pige turde ikke tage ordet til forsamlingen.
• Han var altid så genert, når han skulle snakke med fremmede.
• Generte børn gemmer sig ofte bag deres forældre i nye situationer.
• Den generte dreng rødmede, da han blev rost for sit arbejde.
• Nogle gange kan generte mennesker have svært ved at deltage i gruppediskussioner.
• Med sin generte natur var det svært for hende at bede om hjælp.
• Selvom hun var genert, fandt hun mod til at optræde foran publikum.
• Generte personer foretrækker ofte at observere snarere end at deltage aktivt.
• Han opdagede, at hans generte facade kunne skjule en dyb indsigt.
• Generte mennesker kan have svært ved at give komplimenter til andre.
• Hans generte smil kunne få enhver til at smelte.
• Generte elever har brug for opmuntring til at deltage i klasseaktiviteter.
• Generte katte gemmer sig ofte under møblerne, når der kommer gæster.
• Det kræver tålmodighed at komme tæt på en genert person.
• Generte typer kan have svært ved at sætte grænser overfor andre.

“`

Ord med samme betydning

• forlegen
• sky
• sær
• beskeden
• tøvende

Ord med omvendt betydning

• Modig
• Ubesværet
• Selvsikker
• Udadvendt
• Frejdig

“`

Oprindelse

Ordet genert stammer fra det olddanske ord gøn niat, der betyder modvilje eller utilbøjelighed. Den nuværende betydning af genert som beskriver en tilbøjelighed til at være tilbageholdende eller usikker i sociale situationer har udviklet sig gennem tiden fra denne oprindelige betydning.