Hvad betyder fordring?
En fordring refererer til en forpliktelse eller krav som en person eller selskap har til en annen part. Dette kan være i form av penger som skyldes, tjenester som skal leveres, eller andre rettigheter som en part har krav på fra en annen. En fordring kan oppstå som følge av avtaler, dommer, lovgivning eller andre rettslige forhold.
Sætninger med fordringer
- Virksomheden har en udestående fordring på 100.000 kr.
- Hun har en juridisk fordring mod sin tidligere arbejdsgiver.
- Det er vigtigt at betale dine fordringer til tiden.
- Der er stadig en fordring på et ubetalt lån i hendes navn.
- Vi har modtaget din fordring og vil behandle den hurtigst muligt.
- Alle fordringer skal registreres korrekt i regnskabet.
- Trods gentagne påmindelser er fordringen stadig ikke betalt.
- Konkursen skyldtes en række ubetalte fordringer til leverandører.
- De har en betydelig fordring mod den insolvente virksomhed.
- Denne fordring er blevet anfægtet af kreditorerne.
- Det er vigtigt at være opmærksom på dine aktuelle fordringer.
- Vi forsøger at inddrive fordringen ved hjælp af vores inkassopartner.
- Forgæves forsøg på at inddrive fordringen har ført til retssag.
- Kunden nægter at anerkende fordringen og har indgivet klage.
- En fordring kan være en væsentlig del af en virksomheds likviditet.
Ord med samme betydning
- Krav
- Regning
- Gæld
- Aftægt
- Begæring
Ord med omvendt betydning
- Krav
- Gæld
- Ansprag
- Krav på betaling
- Forpligtelse
Oprindelse
Ordet fordring stammer fra oldnordisk fordhringr, dannet af fyrir (foran) og hringr (krav). Etymologisk set refererer det til en retlig eller økonomisk krav eller forpligtelse, ofte i form af en gæld, som en person har ret til at kræve af en anden.