Hvad betyder foragt?

Foragt betyder en dyb følelse af afsky eller ringeagt over for noget eller nogen. Det kan også beskrive en følelse af vrede eller aversion over for noget, der anses for at være uværdigt eller forkasteligt.

Sætninger med foragt

• Jeg så et udtryk af foragt i hendes øjne.
• Han snød mig, og jeg følte en dyb foragt for ham.
• Hun kunne ikke skjule sin foragt for den dårlige opførsel.
• Foragt fyldte hans sind, da han så resultaterne af deres handlinger.
• Jeg følte en foragt for uretfærdighed i verden.
• Han udstrålede en aura af foragt over situationen.
• Foragten i hendes stemme var tydeligt hørbar.
• Jeg skjulte min foragt for at bevare freden.
• For en person med integritet er foragt modvirkningen af handlinger.
• Jeg kæmpede mod følelsen af foragt for at finde forståelse.
• Han følte foragt for sig selv, da han indså sine fejl.
• Foragt er som gift, der langsomt spiser sjælen op indefra.
• Foragt er et tungt byrde at bære, men nødvendigt for at bevare værdighed.
• De kiggede på mig med foragt, da jeg afslørede sandheden.
• Jeg kunne se foragt i deres handlinger, selvom de forsøgte at skjule det.

Ord med samme betydning

• forstødelse
• ringeagt
• nedladenhed
• had
• vrangforestilling
• uagtsomhed

Ord med omvendt betydning

• Foragt
• Fornedrelse
• Forhånelse
• Foragtelse
• Modvilje

“`

Oprindelse

Ordet foragt stammer fra det latinske ord forgardiare eller forgardium, som betyder at trodsige eller modarbejde. På dansk refererer foragt til en følelse af dyb foragt, afsky eller ringeagt over for noget eller nogen.