Hvad betyder fåmælt?

Ordet fåmælt beskriver en person, der udtrykker sig på en kortfattet eller tilbageholden måde, og som ikke er særlig snakkesalig eller ordflommet. Det kan også beskrive noget, der er sparsomt eller knapt med ord eller udtryk.

Sætninger med fåmælt

• Han var fåmælt og holdt sine tanker tæt ind til sig.
• Hun besvarede spørgsmålene fåmælt uden at afsløre for meget.
• Han var kendt for at være fåmælt og betragtende i sine udtalelser.
• Hendes fåmælte advarsel blev desværre overset af de andre.
• Den gamle mand var fåmælt, men hans ord bar stor visdom.
• Kvinden svarede fåmælt, mens hun stirrede ud i det fjerne.
• Læreren var fåmælt, men hans autoritet blev aldrig betvivlet.
• Trods hans fåmælte fremtoning, var han dybt engageret i sit arbejde.
• Det var tydeligt, at han var fåmælt af natur og hellere lyttede end talte.
• Han afslørede kun fåmælte hints om sin sande intentioner.
• Et fåmælt smil spillede om hendes læber, da hun hørte nyheden.
• Politikeren var fåmælt i sine udtalelser for at undgå misforståelser.
• Han udtrykte sine følelser på en fåmælt og afdæmpet måde.
• Trods hendes fåmælte fremtræden, var hun en dygtig kommunikatør.
• Efter at have lyttet fåmælt til alle synspunkterne, tog han endelig ordet.

Ord med samme betydning

• tavshed
• stille
• diskret
• reserveret
• sagtmodig

Ord med omvendt betydning

• talefattig
• reserveret
• stilfærdig
• lavmælt
• tilbageholdende

Oprindelse

Ordet fåmælt kommer fra oldnordisk fāmælt, dannet af fā (få) og mælt (tale). Ordet beskriver en person, der taler sparsomt eller tilbageholdende.