Hvad betyder døgenigt?

Døgenigt er et ord, der bruges til at beskrive en person, der er doven, inaktiv eller ikke ansvarlig. Det kan være en nedladende betegnelse for en person, der ikke gør sit arbejde eller sine pligter ordentligt.

Sætninger med døgenigt

• Da han ikke ville arbejde, kaldte hun ham en døgenigt.
• Alle anså ham som en døgenigt, der ikke bidrog til fællesskabet.
• Døgenigten lå bare på sofaen hele dagen og så tv.
• Han blev beskyldt for at være en doven døgenigt.
• Hun blev træt af at være kærester med en døgenigt.
• De ansatte var trætte af at have en døgenigt i teamet.
• Han var kendt som byens største døgenigt.
• Der var ikke plads til døgenigte i virksomheden.
• At være en døgenigt er en dårlig vane at have.
• Samfundet skal arbejde på at hjælpe døgenigte med at komme på rette spor.
• Det er vigtigt at undgå at blive en døgenigt i sit eget liv.
• Vi skal støtte dem, der kæmper for at komme ud af døgenigttanken.
• Lær at værdsætte din egen indsats og undgå at blive en døgenigt.
• En døgenigt er en byrde for samfundet og for sig selv.
• Man skal tage ansvar for sit liv og undgå at ende som en døgenigt.

Ord med samme betydning

• Faulkner
• Fjumrehoved
• Latsabb
• Rovdyrssluse
• Slapsvans
• Sluntrehoved

“`

Ord med omvendt betydning

• Fau
• Slapper
• Sovetryne
• Latsabb

Oprindelse

Ordet døgenigt stammer fra det tyske ord Taugenichts, som betyder en doven person eller en slacker. Ordet kan opdeles i to dele: taugen, som betyder egnet eller nyttig, og nichts, som betyder ingenting i tysk. Sammen udgør disse dele betydningen af en person, der ikke er egnet til noget nyttigt og ikke bidrager med noget meningsfuldt.