Hvad betyder distinktion?

Distinktion refererer til en tydelig eller markant forskel eller skillelinje mellom to ting eller begreper. Det kan også bety en formell heder eller anerkjennelse som gir en person eller institusjon en spesiell status eller prestige.

Sætninger med distinktion

• Distinktionen mellem virkelighed og fantasi blev hurtigt sløret.
• Hans sprogudtryk bar en distinkt tone af foragt.
• Distinktionen mellem rig og fattig var tydelig i nabolaget.
• Hun formåede altid at skabe en distinkt stil i sit tøjvalg.
• Distinktionen mellem ret og uret var svær at fastslå i den komplekse sag.
• Den distinkte duft af roser fyldte lokalet.
• Distinktionen mellem sandt og falsk var afgørende for retssagen.
• Hans distinkte smag for kunst afspejlede sig i hans samling.
• Distinktionen mellem godt og dårligt ledte til en lang diskussion.
• Den distinkte stemme skar igennem den høje støj i lokalet.
• Distinktionen mellem fortid og nutid var svær at se i det moderne samfund.
• Hans distinkte personlighed fangede alles opmærksomhed.
• Distinktionen mellem drøm og virkelighed blev stadig mere usikker.
• Den distinkte smag af kaffe fyldte luften i det lille cafélokale.
• Distinktionen mellem traditionel og moderne kunst var tydelig i udstillingen.

Ord med samme betydning

• adskillelse
• differentiering
• karakteristika
• unikhed
• skelnen

Ord med omvendt betydning

• Forskel
• Segregation
• Differentiering
• Adskillelse
• Varianthed

Oprindelse

Ordet distinktion stammer fra latin, hvor det kommer fra verbet distinguere, som betyder at skelne eller adskille. Selve ordet distinktion refererer til en forskel, en særegenhed eller en markant adskillelse mellem to ting eller begreber.