Hvad betyder bevilling?

En bevilling refererer til tilladelse eller godkendelse til at udføre en specifik handling, som f.eks. at modtage midler eller at gennemføre et projekt. Det kan også henvise til en økonomisk tildeling eller godkendelse af penge til en bestemt formål, såsom offentlige udgifter eller forskning.

Sætninger med bevilling

• Regnskabsafdelingen modtog endelig bevilling til det nye projekt.
• Bevillingen blev vedtaget af bestyrelsen uden nogen modstand.
• Bevillingen var betinget af en detaljeret projektrapport.
• Bevillingen blev fordelt ligeligt mellem de forskellige afdelinger.
• Det var en glædelig overraskelse at modtage en ekstra bevilling.
• Bevillingen var nødvendig for at kunne starte produktionen op.
• Der blev opstået en forsinkelse i udbetalingen af bevillingen.
• Bevillingen blev brugt fuldt ud inden for tidsfristen.
• Det var afgørende at sikre en fortsat bevilling til næste år.
• Bevillingen blev indført som en del af den årlige budgetproces.
• Manglen på bevilling truede med at stoppe hele projektforslaget.
• Bevillingen blev tildelt efter en grundig evaluering af behovet.
• Der var stor politisk opbakning til at øge bevillingen til sundhedssektoren.
• Bevillingen bidrog til at skabe arbejdspladser i lokalsamfundet.
• Det var ubeskriveligt lettende at modtage bevillingen, som var ventet så længe.

Ord med samme betydning

• tilladelse
• godkendelse
• licens
• autorisation
• adgang

Ord med omvendt betydning

• Tilladelse
• Licens
• Autorisation
• Aftale
• Godkendelse

“`

Oprindelse

Ordet bevilling stammer fra det latinske ordet benevolens, som betyr velvillig eller velvillighet. Ordet ble videre utviklet til middelalderlatin som benevolentia, som betyr godvilje eller velvillig handling. På norsk har ordet bevilling i dag betydningen av en tillatelse eller godkjennelse til å utføre en bestemt handling eller aktivitet, som for eksempel alkoholbevilling eller byggetillatelse.