Hvad betyder ben?

Et ben er en del af kroppen, der udgør skelettet og giver støtte samt muliggør bevægelse. Benene består typisk af knogler, muskler, sener og ledbånd og er afgørende for vores evne til at gå, løbe og udføre andre former for bevægelser.

Sætninger med ben

• Han brækkede sit ben i en skateboardulykke.
• Hunden elsker at gnave i sit legetøjsben.
• Barnet løb rundt i haven på bare ben.
• Lægen fjernede gipsen fra hendes ben.
• Den gamle stol havde fine udskæringer på benene.
• Løberen fik krampe i benene under maratonløbet.
• Kroppen har to arme og to ben.
• Hun strakte benene ud efter en lang dag på kontoret.
• Kanoen blev trukket op på land af to stærke ben.
• Edderkoppen krydsede vejret med sine lange ben.
• Vandet var iskoldt, da hun dyppede benene i søen.
• Bageren knejste dovent op ad væggen og hvilede benene på en stol.
• Den gamle kirke havde træben langs kirkens vægge.
• Jeg tog en dyb indånding og sprang ud fra klippen med benene først.
• Skiløberen nød synet af de sneklædte bjerge, mens hun strøg ned ad pisten med vind i håret og frie ben.

Ord med samme betydning

• lem
• lemmer
• extremitet
• bein
• knokkel
• skelet

Ord med omvendt betydning

• Lår
• Underdel
• Stilk
• Extremitet
• Lem

“`

Oprindelse

Ordet ben har en historie, der går tilbage til oldnordisk beinn, som betyder ben. Det stammer fra en urgermansk rod, der også findes i oldengelsk bān og gammelhøjtysk bein. Oprindelsen af dette ord kan spores tilbage til det proto-indoeuropæiske ord *bʰoes-/*bʰos-, som betyder at gå eller at stå.