Hvad betyder ballade?

Ballade refererer typisk til en situasjon eller begivenhed, der indebærer uro, konflikt eller uorden. Ordet kan også bruges til at beskrive upassende eller problematisk opførsel eller skænderier.

Sætninger med ballade

• Der opstod en stor ballade under koncerten, da publikum begyndte at kaste med genstande.
• Hun elsker at komme ud at lave ballade med sine venner i weekenderne.
• Politiet blev kaldt til stedet for at stoppe balladen mellem de to rivaliserende grupper.
• Da jeg så ham med en flirtende attitude, vidste jeg, at der var ballade på vej.
• Der var en ballade på skolen, da eleverne startede en protest mod de nye regler.
• Han fik en advarsel fra chefen for at have skabt ballade på kontoret.
• Grinende så hun til, mens balladen udspillede sig foran hende.
• Balladen mellem de to naboer førte til politianmeldelser og en langvarig strid.
• Det var ikke første gang, han havde været involveret i en ballade på bar.
• Efter balladen på gaden, var der glasskår overalt, og politiet ankom hurtigt til stedet.
• Balladen mellem de to rivaliserende hold endte med en uventet forsoning.
• Der opstod en stor ballade, da uenighederne mellem parterne ikke kunne løses fredeligt.
• Det tog flere timer at ro på balladen og få situationen under kontrol.
• Balladen på arbejdet stammede fra misforståelser og sladder, som spredte sig hurtigt.
• Vennerne lo og skabte ballade, mens de nød hinandens selskab på stranden.

Ord med samme betydning

• kvaler
• uro
• intrige
• konflikt
• strid

Ord med omvendt betydning

• Uro
• Konflikt
• Larm
• Kaotisk situation
• Oprør

Oprindelse

Ordet ballade stammer fra fransk, hvor det oprindeligt betød en slags dansevis i 1300-tallet. Ordet har sin rod i det middelalderlatin ballare, som betyder at danse. Senere udviklede betydningen sig til at omfatte en lyrisk digtform inden for litteraturen, der typisk beskriver en dramatisk begivenhed eller en fortælling med et narrativt element.