Hvad betyder anledning?
Ordet anledning refererer til en spesifikk grunn eller årsak til hvorfor noe skjer eller gjøres. Det kan også bety en situasjon eller et tidspunkt som blir sett på som passende eller egnet for en bestemt handling eller arrangement.
Sætninger med anledning
- På en særlig anledning besluttede de at fejre med en stor fest.
- Hun havde ikke haft anledning til at møde ham personligt før.
- Dette er en enestående anledning til at prøve noget nyt.
- Anledningen til deres skænderi var misforståelse.
- De manglede en passende anledning til at markere deres jubilæum.
- Skolen arrangerede en ceremoni i anledning af deres afgang.
- Der var ikke nogen specifik anledning til at sige undskyld.
- Anledningen til hendes fravær var uventet.
- Han ventede på den rette anledning til at fri til sin kæreste.
- Trods den triste anledning var der stadig en vis lettelse i luften.
- Det var en passende anledning til at udtrykke sin taknemmelighed.
- De havde ikke anledning til at fortryde deres beslutning senere.
- Min mor købte en ny kjole til anledningen.
- Vi har brug for en særlig anledning til at fejre livets små sejre.
- Der var en anledning til at tale alvorligt om situationen.
Ord med samme betydning
- lejlighed
- begivenhed
- mulighed
- anledning
- behændighed
“`
Ord med omvendt betydning
- Udbrud
- Begivenhed
- Lejlighed
- Situation
- Forekomst
“`
Oprindelse
Ordet anledning stammer fra det oldnordiske ordet anleidung som betyr årsak eller grunn. Ordet er sammensatt av an som betyr på eller til og leidung som betyr å finne sted eller skje. Så etymologisk sett refererer anledning til årsaken eller grunnen til at noe skjer eller finner sted.