Hvad betyder ærbar?

Ærbar bruges til at beskrive en person eller handling, der udviser ærlighed, anstændighed og respektabilitet. Det kan også referere til en person, der opfører sig på en måde, der anses for at være moralsk og beundringsværdig i samfundet.

Sætninger med ærbarhed

• Hun opførte sig altid meget ærbart i selskab med andre.
• Hans ærbarhed og integritet gjorde ham respekteret blandt kollegerne.
• Trods hendes unge alder havde hun allerede en ærbar holdning til livet.
• Det var en ærbart gestus at hjælpe den ældre dame med at bære hendes tunge tasker.
• Samfundet satte stor pris på hans ærbare handlinger og uselviske natur.
• Hun bar altid sit ærbarhed som en stolt krone på hovedet.
• De ærbar bevarede hemmeligheder skabte et stærkt bånd mellem dem.
• Det var en ærbar pligt at beskytte de svage og forsvarsløse i samfundet.
• Hans ærbarhed blev testet, da han stod over for en fristende mulighed for svig.
• At opretholde familieærens ærbarhed var af største vigtighed for hende.
• Med et ærbar og retsindig sind fandt han altid en løsning på konflikter.
• Der var en vis ærbart alvor over hende, der fik folk til at respektere hendes mening.
• I en verden fuld af fristelser forblev han ærbar i sit valg af handlinger.
• Den ærbare gentlemans opførsel havde en fortryllende virkning på hende.
• Hans æresfølelse og ærbarhed var det, der adskilte ham fra de andre konkurrenter.

Ord med samme betydning

• anstændig
• kysk
• skikkelig
• ærlig

Ord med omvendt betydning

• Anstændig
• Respektabel
• Skikkelig
• Ædel
• Redelig
• Hæderlig
• Skamfuld
• Ærlig
• Dydig
• Troværdig

Oprindelse

Ordet ærbar stammer fra oldnordisk ærbaar, som betyder ærbar, respektabel eller hæderlig. Ordet er dannet af ær (ære) og baar (smuk, god), og refererer til en person eller handling, der udviser ære og værdighed.