Hvad betyder æra?

Æra bruges typisk til at beskrive en bestemt tidsperiode præget af en særlig begivenhed, kultur eller stil. Det kan også referere til en epoke eller periode i historien, der er kendt for noget specielt eller bemærkelsesværdigt.

Sætninger med æra

• Det var en ærefuld handling at hjælpe de svage i samfundet.
• Hans ære stod på spil, og han kæmpede til det sidste.
• I gamle dage blev æra opnået gennem mod og tapperhed i kamp.
• At redde liv er en ærefuld opgave, som enhver bør respektere.
• At miste æren er ofte mere smertefuldt end at miste alt andet.
• Hun bar sin ære som en kongekrone, stolt og ubøjelig.
• Deres handlinger blev hædret, og deres ære blev genoprettet.
• At forsvare sin families ære er en ældgammel tradition.
• At vinde kampen var ikke bare en sejr, det var en æra-definerende øjeblik.
• Når man taler om hendes succes, taler man om en æra i branchen.
• I den antikke verden blev hæder og ære tildelt dem, der fortjente det.
• I dag er æren måske mere sjælden, men den er stadig dybt værdsat.
• At opnå ære kræver både mod, intelligens og integritet.
• De kæmpede side om side, forenet i deres ønske om at genvinde æren.
• At leve i ære er at leve et liv uden anger og fortrydelse.

Ord med samme betydning

• Hæder
• Prestige
• Ære
• Værdighed
• Anseelse

“`

Ord med omvendt betydning

• Tid
• Ære
• Glans
• Ros
• Hæder

Oprindelse

Ordet æra stammer fra latin aera, som betyder tidsalder eller periode. Det kan også spores til det græske ord aion, som også betyder tidsalder eller alder. Æra bruges ofte i sammensatte ord som tidsepoke eller guldalder for at beskrive en bestemt periode eller æra i historien.